Krop

Dette er vores kursustemaer som vil give dig grundigt kundskab om din krop:

Fødderne: indeholder et hav af zonepunkter som spiller ind på resten af vores krop. Ved at stimulere disse punkter og styrke føddernes mange muskler kan vi bidrage til kroppens helse. Det har også en betydning at bruge føddernes kontakt med jorden til at komme af med de elektriske ladninger, som kroppen ophober fra alt vores elektriske udstyr.

Ilt(oksygen): sikrer at vi omsætter energi ude i vores celler. Når vi ikke får ilt nok, mærker vi det på vores energi og fysisk stresser det vores krop og belaster nervesystemet. Det både sløver os og trigger migræne. Derfor er det så vigtigt, at vi både er i et iltrigt miljø og sørger for at trække vejret dybt ned i lungerne. På kurserne vil du få tips til indeklima og vejrtrækningsøvelser.

Motion: Alle har brug for motion. Motion er det vi får i alle vores fysiske gøremål gennem dagen: som at gå op ad trapperne, lave havearbejde m.m. Træning er noget lidt andet. Det er ofte det, som opbygger ny muskelstyrke. Begge dele er vigtige for menneskekroppen og særligt for migrænikere, da vores muskler blandt andet er med til at stabilisere vores blodsukker. Dét som er vigtigt, for ikke at forårsage migræne med træning er, at den tilpasses din kondition og energi. Udholdenhedstræning, som f.eks. løb over lange distancer, kan stresse kroppen indirekte, alt efter din krops tilstand. Dét som er vigtigt er, at du holder intensiteten høj under træning og i stedet lægger  mange pauser ind. Det er nemlig i pauserne, at kroppen bygger sig op.

Sex: Når vi har nydelsesfuld sex, udløser vi masser af hormoner, som er gode for kroppen og nervesystemet. Sex er en meget direkte kanal til at få vores nervesystem til at trives og slappe af. Derfor omhandler kurserne også, hvordan du skaber et godt sexliv.

Nervesystem: Migræne er en neurologisk sygdom, hvilket betyder at den er forbundet til  nervesystemet. Når du mærker optræk til migræne, er det bedste du kan gøre at afkoble dit nervesystem. Derfor vil du på kurserne lære en del om, hvordan du aflæser de første migrænetegn, hvordan du afkobler nervesystemet og finder mod til at handle på de første tegn. At handle på de første tegn på optræk til migræne, er første skridt i at blive migrænefri.

Palæokost: Kosten er vores største kemiske belastning i hverdagen. Derfor har det så utrolig stor betydning, hvad vi putter i munden. Selv helt små mængder af mad du ikke tåler kan starte et migræneanfald. Vores krop har stort set ikke forandret sig genetisk de sidste 40.000 år. Derfor stortrives den, når den får stenaldermad, også kaldet Palæokost (kød, fisk, skaldyr, grøntsager, bær, frugt, nødder og gode olier). Dét, langt de fleste oplever, når de lægger om til palæokost er, at de ud over at slippe for hovedpiner og migræne, også får mere energi, glæde og ro i kroppen.

Søvn: Hvis ikke vi får søvn nok, får kroppen ikke den nødvendige restitution til at rette op på slitage og skader. Det er netop derfor, at kroppen ofte beder om søvn op til et migræneanfald. Den ønsker faktisk at rette op på skaderne, men får langt fra altid lov til det. I stedet må den lægge os i sengen med migræne. Det kræver selvomsorg at gå ordentlig tid i seng hver dag. Den selvomsorg lærer du at give dig selv på migrænefris kurser, samtidig med at vi hjælper med at fjerne belastningerne fra din hverdag, hvilket gør at din krop vil have brug for mindre søvn.